Blog Image

Hold 5

Onsdag den 5. august 2020

Indlæg fra træneren Posted on 03/08/2020 20:16

Kære medløbere 🙂

Vores onsdagstur i denne uge, hvor en del måske er retur fra ferie, tager os mod Kildebrønde.

Turen byder på omkring 10 km i tempo +- 5:45 som vi plejer. Tænker, at der også vil være et par fritløb undervejs for dem der har lyst:-)

Vi løber Fra GIC via rævebakken til Hedelyskolen og Dønnergårds Allé. Videre mod stien ved motorvejen. Over den mod Greve Landevej. Vi følger den til Kildebrønde, hvor vi løber mod kirken. Retur til GIC igen via stien.

Glæder os til at se jer til en dejlig og måske lidt lun onsdagstur. Der er mulighed for vand på vejen, men sørg også for, at drikke godt i løbet af dagen.

På trænernes vegne 🙂
Britta

 



Onsdag den 29. juli 2020

Indlæg fra træneren Posted on 27/07/2020 20:14

Kære hold 5 løbere,

Onsdag i denne uge skal vi ud på 9,5 km og turen bliver statisk i tempo +- 5:45.

Vi løber fra GIC af Lillevangsvej til Greve Centervej. Videre til Strandvejen og mod Rantoftevej til Engen, hvor vi løber mod og af Olsbækstien til vi rammer Lillevangsvej igen. Mod Tjørnelyhaven og ud mod stien som fører os langs motorvejen og mod Hedelyskolen. Herfra følger vi af stien langs Greve Centervej til vi ramme Lillevangsvej igen, og derfra den sidste km inden vi er tilbage ved GIC.

Glæder mig til at se jer og ha’ en dejlig uge 🙂

På trænernes vegne
Britta



Onsdag den 17. juni 2020

Indlæg fra træneren Posted on 16/06/2020 16:27

Kære hold 5 løbere,

Så er det ved at være onsdag igen og vi skal ud på en lille tur sammen :-).

Denne onsdag bliver turen lidt kortere end normalt, da træneren har en bagkant.

Vi løber fra GIC mod Dønnergårds alle og Greve Center vej mod motorvejen. Af sti forbi Damagerskolen og mod Nældebjerg. Mod Mosede og banen som vi løber langs til Greve St. Videre af Søagervej til Jerismosevej og derfra mod GIC igen.

Når vi er i mål, har vi været ude på omkring 8,5 – 9,0 km i vores tempo som ligger på +- 5:45. Turen bliver statisk og varm, så husk at få tanket depoterne op i løbet af dagen 🙂

Også lige lidt info om søndagens træning. Som I måske har set på klubbens hjemmeside eller facebook side, så er der på søndag “Danmark løber” arrangement i Strandparken. Der kan løbes 5, 10 eller 21,1 km, og I kan læse meget mere om det samt tilmelding på ovennævnte sider.

Jeg kan dog nævne, at der først løbes kl. 10.00 og jeg vil sørge for en rute på 10 km i hold 5 tempo.

På trænernes vegne
Britta




Søndag den 14. juni 2020

Indlæg fra træneren Posted on 12/06/2020 18:05

Kære hold 5 løbere,

På søndag tager vi en gang “villaræs” i Ishøj.

Vi løber rundt om havnen mod Strandvejen. Videre mod Ishøj, hvor villaræset løbes. Retur igen af skovstien til vi når retur til udgangspunktet i strandparken igen.

Når vi er tilbage har vi løbet omkring de 10 km. Tempo +- 5:45.

Ser frem til en god start på søndagen sammen med jer 

God weekend på trænernes vegne
Britta



Onsdag den 10. juni 2020

Indlæg fra træneren Posted on 09/06/2020 17:34

Kære hold 5 løbere,

Vores onsdagstur i denne uge starter fra GIC, kl. 18.00.

Vi løber fra GIC mod Ishøj Sø, hvor vi tager lidt bakketræning. Retur til GIC igen via Hundige Bygade, Rosenlyparken og Lillevangsvej.

Når vi er retur igen, har vi tilbagelagt omkring 10 km og vores tempo ligger på +- 5:45.

Jeg vil bede jer om stadig at være opmærksom på, at holde afstand til hinanden, både når vi er ved GIC og når vi er ude på ruten. Selvom der er lukket op for, at man må være 50 pers. i en forsamling, så er der stadig krav om afstand og hygiejne.

Glæder mig til en hyggelig tur med jer og håber at se mange af jer.

Bedste hilsner og en god aften på trænernes vegne
Britta



Søndag den 17. maj 2020

Indlæg fra træneren Posted on 16/05/2020 11:01

Kære hold 5 løbere,

BEMÆRK !!! VI STARTER SØNDAG KL. 09.00 FRA GIC – GIC – GIC – GIC !!!!

Vores søndagstræning i denne uge byder på omkring 10 km, i tempo +- 5:45 samt i godt selskab 🙂

Ruten går fra GIC af stierne mod Kildebrønde kirke, til Tåstrup Landevej. Langs landevejen til stierne der føres os over motorvejen. Af Greve Centervej til Hedelyskolen og af stien ved Rævebakken mod GIC igen. .

Jeg påtænker at ligge et par fritløb ind undervejs 🙂

Håber at se mange af jer til en god start på søndagen 🙂

På trænernes vegne og god weekend
Britta



Onsdag den 13. maj 2020

Indlæg fra træneren Posted on 11/05/2020 20:07

Kære alle løbere,

Så blev det min tur til at føre an på vores løbetur i Trim regi 🙂

Bemærk !!! NYT STARTSTED ved Mosede Fort P-pladsen/restauranten. Tidspunkt er stadig med start kl. 18.00

Vi løber fra Mosede Fort langs banen til rensningsanlæg. Videre til mosen og derfra mod Rørmosen og motorvejen. Langs Motorvej til Karlslunde. Af Karlslunde Mosevej til Kongens Enge. For enden af Kongens Enge møder vi l Mariannevej. Derfra via stier til Karlslunde St. og retur til Mosede Fort.

Turen er statisk og bliver på omkring 9,5 – 10 km og med tempo på +- 5:45.

Jeg opfordre alle til, at holde den nødvendig afstand til siderne, foran og bagved. Løb gerne forskudt, så vi hurtigt kan trække ind, hvis der kommer andre mod os.

Glæder mig til at se jer til en, som altid, dejlig løbetur sammen 🙂

Bedste hilsner på trænernes vegne
Britta







Aflysning af distancetræning

Indlæg fra træneren Posted on 21/04/2020 17:31

Kære alle,

Som I måske allerede ved, så er Storebæltsløbet udskudt til 19. september 2020.

Jeg har derfor valgt også at udskyde distancetræningen frem til mandag den 29. juni 2020. Den dag, starter vi igen programmet, som jeg tidligere har annonceret, med 12 uger foran os op mod løbet over Storebælt.

Skulle I have spørgsmål til dette, er I naturligvis meget velkommen til at kontakte mig.

Bedste hilsner og pas på jer selv og hinanden
Britta



« ForrigeNæste »